teenage boys they’re breaking your heart.

by soendag

Du har kun været udenfor i lidt over et minut, men du er helt kold og da han ikke tager telefonen første gang du ringer føler du dig dum. Du når at tænke hvor tåbeligt det er, du har ikke set ham i fire år. Han står nævnt i din dagbog to gange, den ene gang forelsker du dig i ham, den anden gang har han såret dig. Du træder ind i opgangen, går op på tredje sal, han har ladet døren stå på klem og da du går ind i lejligheden kan du ikke finde ham. Det er en stor lejlighed, og han er tydeligvis i gang med at renovere den. Du føler dig virkelig dum, pludseligt står han foran dig og i omfavner hinanden som to gamle venner. Han løfter dig op, griner og kysser dig på panden. Du føler dig ikke dum længere, det føles helt rigtigt. I drikker en flaske vin, og da han spørger ind til din rejse bliver han mat og trist i øjnene.  Klokken bliver fire da han endelig kysser dig, hans læber er bløde og du er fuld og hans kys er forrygende.  “Vi kunne være gode sammen” siger han pludseligt midt i alt, du har lidt svært ved at koncentrere dig i øjeblikket, så i stedet for at svare kysser du ham og lukker øjnene. Der er koldt på værelset, i trækker i tøjet, det ligner nærmest at han skal til at græde. Han lægger armen om dig, kysser dig på panden og begraver hovedet i dit hår. “Jeg må hellere sove der hjemme” siger du, du skal tidligt op. “Okay”. “Vi kan følges, jeg tager til Brønshøj”. “Brønshøj?”, “For at sove hos mine forældre, du kan tage med? De er søde mine forældre”. Du har mødt hans mor, for fire år siden. Hun bad jer om at dæmpe jer. I følges ned af nørrebrogade. Ved lyskrydset trækker han dig ind til sig, kysser dig på panden, kinden, halsen, munden. “Skriv til mig, jeg håber ikke du forelsker dig i mellem tiden”.

ensomhed kan være mange ting; en ting kan være det, at holde om en pige, selvom man har en kæreste.