3

by soendag

jeg bliver nervøs når du logger på facebook, hvilket er helt tåbeligt af mange rationelle årsager, men du er bare så forbandet smuk og jeg savner måden du ruller cigaretter i sengen på, og hvordan jeg kunne ligge en hel nat uden at kunne falde i søvn, fordi du fortalte historier i søvne. Og dine skuldre, dine forbandet smukke skuldre og dit smil og måden du kørte hånden igennem håret for at fjerne det fra øjnene. Og så er du den eneste der, helt uden at jeg har omtalt det som det fineste i verden, har kysset mig på øjenlågene.
Hver gang du logger på, skynder jeg mig at logge af. Jeg er så bange for at komme til at skrive noget til dig, og tanken om alle de piger der sikkert sidder bag deres skærme med den præcis samme tanke gør mig nærmest vred og i hvert fald nervøs. Du logger ikke på for at skrive med piger, men en gang loggede du på for at skrive med mig. Så skrev vi om mummitrolde og gamle film og aftalte hvornår vi næste gang skulle falde i søvn i din seng. Og du kunne finde på at skrive ting som at jeg skulle sove allerbedst og at jeg skrev fint, og at du glædede dig til at vi skulle ses igen.
Herre jøsses. Måske har jeg et problem.