She took a giant shit on my face. Literally

by soendag

Okay, så nu har jeg fået set den. Filmen der på papiret burde være min yndlings film. For jeg elsker klichéer om kærlighed, og at de mødes over en the  smiths sang burde ligesom sige det hele. Jeg mener; en film om en skrøbelig ung mand der forelsker sig i en ung kvinde der ikke tror på kærlighed. Med de kort på hånden, hvad kan så gå galt?

Absolut alting skulle det vise sig. For det første Summer, hun er måske det perfekte eksempel på alt der kan være forfærdeligt ved piger. Den slags piger som får alting lige præcis som de gerne vil have det, og som opfører sig forfærdeligt og tarveligt og ikke tænker på nogen som helst udover sig selv. “jojo forelsk du dig bare i mig, og vi kan sagtens kysse og være sammen og have sex, men det skal alt sammen være på mine præmisser, kun mine. At du bliver ked af det rør mig ikke det mindste, så længe jeg har det skide skægt”. Jeg hader sådan noget, jeg kan ikke holde ud at kikke på det, heller ikke i en film. Og slet ikke når filmen handler om hvor vidunderlig hun er, FØJ FORHELVEDE!

For det andet, og det kommer fra en der virkelig alle dage har syntes at klichéer kan være noget af det fineste, så var de i denne uduelige film bare helt elendigt fremført. det var påtaget, anstrængende, irriterende og mest af alt sad man bare og håbede på at nogen ville komme forbi og smadre ens fjernsyn så man kunne slippe for at se på det.

jojo en gang imellem var den meget skæg, men AAAAAAAAAAAARGH!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!