1

by soendag

Kan du huske da han sagde at han ville huske alt, og at du nok ville glemme det og du kørte håret væk fra hans ansigt, kyssede ham på munden og grinte. Dit hjerte bankede og du ville have sagt noget, men du kunne ikke, for det var for vigtigt. Du ville have sagt at du ville huske det alt sammen. At du holdt ligeså meget af ham, men du havde svært ved at få det sagt, fordi det var svært at sætte ord på. Så kyssede han dig på halsen, i tog tøjet af og lagde jer på madrassen på gulvet. ‘Jeg elsker dig altså’ hviskede du mod hans nakke, ‘jeg ved det godt’ sagde han, dit hjerte var på vej ud af brystet og du rystede og kom til at græde.
Kan du huske måneden efter? Da I sad ved et busstoppested I Klampenborg og frøs, fordi i havde efterladt jeres jakker I lejligheden og det var midt i december og sneen nåede op til anklerne. ‘Vi bliver nød til at snakke’ havde han sagt og du havde svært ved at trække vejret og turde ikke åbne munden, for du vidste godt hvad det betød, men hvis ikke du snakkede var det måske ikke sandt. Kan du huske det føltes som flere timer? Flere timer hvor han, med tårer i øjnene, prøvede at forklare at det var forbi, du sagde ingenting. Til sidst rejste du dig og gik, han løb efter, lagde armen på din skulder, du kæmpede imod, skubbede ham væk, han holdt fast, lagde armene om dig og knugede dig mod sit bryst. Han græd, og du slog ham, råbte at han skulle give slip, havde svært ved at trække vejret. Det føltes som en time, en time hvor han holdt om dig, du råbte ikke længere, var holdt op med at græde, der var helt stille. ‘Jeg elsker dig altså’ sagde du og du kunne høre han græd igen ‘jeg ved det godt’.